Ikke kategoriseret

Der findes ikke en universalløsning på tværkulturel forståelse og design. Det ligger i nuancerne, mange års erfaring og praktisk knowhow. I næsten to årtier har vi været dybt interesserede i den kulturelle dynamik inden for design, især hvordan den udvikler sig mellem Danmark og Japan. Ved at observere, arbejde med og interviewe japanske virksomheder forsøger vi at fremhæve nogle af de vigtigste aspekter og muligheder i et bredere perspektiv. I denne artikel i to dele håber vi at kunne give et indblik i, hvordan danske virksomheder med viden om design kan få succes i Japan.

Designviden integrerer de indsigter, principper og metoder, der ligger til grund for effektiv designpraksis. Det handler ikke kun om æstetik, men involverer en dyb forståelse af brugernes behov, kulturelle kontekster og produkternes og tjenesternes funktionalitet. I Danmark er designviden kendetegnet ved et fokus på enkelhed, bæredygtighed og brugercentreret design, hvilket stemmer godt overens med den japanske værdsættelse af håndværk, opmærksomhed på detaljer og funktionel skønhed.

Både dansk og japansk design er forankret i en minimalistisk tilgang, der værdsætter enkelhed, funktionalitet og naturlige materialer. Denne fælles designfilosofi er tydelig i den udbredte påskønnelse af rene linjer, rene rum og den gennemtænkte integration af form og funktion. Dansk designs "less is more"-tilgang passer perfekt sammen med den japanske "Ma"-æstetik, som understreger vigtigheden af plads og skønheden i enkelhed.

Begrebet "Ma" i japansk design henviser til den bevidste brug af negativ plads for at skabe en følelse af balance og harmoni. Det er pausen eller intervallet mellem objekter, lyde eller handlinger, som giver hvert element mulighed for at træde frem og ånde. Dette princip kan ses i traditionel japansk arkitektur, haver og endda i hverdagsgenstande. Ved at inkorporere "Ma" opnår design en følelse af ro og fred og understreger vigtigheden af det, der er usagt eller ugjort. Det er i tråd med dansk design, hvor man fjerner unødvendige elementer for at fokusere på det væsentlige og skabe en underspillet elegance.

På det seneste har der været en voksende tendens i Danmark til at fokusere på japansk design. Denne gensidige beundring har ført til en krydsbestøvning af ideer og praksis. Danske designere lader sig i stigende grad inspirere af japansk håndværk, mens japanske forbrugere og virksomheder omfavner den slanke, funktionelle æstetik i dansk design. Denne tendens fremmes af en kulturel udveksling, der hylder styrkerne i begge designtraditioner.

Denne indflydelse rækker ud over design. For eksempel er det japanske køkkens popularitet i København steget voldsomt, og der er åbnet adskillige sushibarer, ramen-butikker og izakayas over hele byen. Danske kokke inkorporerer japanske teknikker og ingredienser i deres kulinariske praksis og skaber fusionsretter, der glæder både danske og japanske ganer. Denne kulturudveksling beriger begge samfund og fremmer en dybere forståelse for hinandens traditioner og innovationer.

I del to af denne artikel vil vi undersøge, hvordan designviden kan eksporteres, hvilke muligheder der er, og hvilke barrierer der skal overvindes - så lad os holde kontakten.

Design er overalt. Det er et af vores vigtigste værktøjer, men alligevel bliver det ofte misforstået - især i virksomheder, der ikke integrerer det fuldt ud i deres daglige drift. Så hvad er design egentlig? Og hvordan har vores syn på det ændret sig gennem tiden?

Vi mener, at design ikke kun handler om æstetik. Det handler om formål, bæredygtighed og langsigtet værdi. Men hvordan kan virksomheder ændre deres tilgang for at udnytte designets sande kraft?

Design ses ofte kun som en visuel forstærker, der forbedrer produkters og serviceydelsers udseende. Denne traditionelle opfattelse begrænser den transformerende kraft i designtænkning som en kontinuerlig, sammenhængende proces.

Det første skift er at gå fra en enkeltstående designproces til et bredere perspektiv, hvor man anerkender, hvordan design kan bringe formål og værdi sammen med æstetik ind i kernen af virksomheden.

I henhold til World Economic Forums cirkulære økonomi: Strategisk efterretningsbriefing*Den cirkulære økonomi er afgørende for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling. Cirkulære økonomimodeller kan udløse vidtrækkende ændringer i store industrier, hvilket gør cirkulært design afgørende for at bevæge sig mod en bæredygtig fremtid.

Designvalg har stor indflydelse på produkters og tjenesteydelsers miljømæssige fodaftryk. Gennem gennemtænkt design kan vi udfordre traditionelle modeller og introducere nye forretningskoncepter baseret på cirkularitet. Det omfatter at skabe produkter med længere levetid, som kan deles, repareres eller opgraderes modulært.

I mange virksomheder ses design som en eftertanke. Men designtænkning skal integreres fra begyndelsen og støttes af ledelsen for at skabe et stærkt fundament.

Både nye og eksisterende produkter giver muligheder, når de designes med cirkularitet for øje. At sælge et produkt er ikke længere den eneste model for profit. Overvej, hvordan kunderejsen kan forvandles fra en enkelt transaktion til flere transaktioner og berøringspunkter i løbet af et produkts livscyklus, herunder førstegangskøb, videresalgsservice, reparationsservice eller opgraderinger. Derudover kan udforskning af lukkede kredsløbssystemer, der muliggør genbrug af materialer, forbedre bæredygtigheden yderligere. Denne tilgang fremhæver forbindelsen mellem formål og profit.

At forpligte sig til cirkulære designprincipper er et synligt skridt i retning af bæredygtighed. Cirkulært design sikrer, at produkter og processer planlægges med hele deres livscyklus for øje, hvilket reducerer spild og fremmer effektivitet. Ifølge World Economic Forum* kan cirkulært design reducere affald og udledning af drivhusgasser betydeligt og skabe mere bæredygtige og effektive produktions- og forbrugssystemer.

Hold dig på forkant ved at undersøge tendenser og indsigter fra andre brancher. Dette bredere perspektiv kan inspirere til nye ideer og hjælpe dig med at tilpasse dig markedets skiftende krav. Bæredygtighed i design og forretningsmodeller er ikke længere bare en trend - det er en grundlæggende nødvendighed. Tendenserne ligger ud over det og kræver en betydelig indsats fra organisationer for at udforske dem fuldt ud.

At få et perspektiv udefra kan hjælpe dig med at se ændringer og tendenser, som måske ikke er synlige inden for din branche. En outsiders synspunkt kan give nye indsigter og innovative løsninger.

Konklusionen er, at vores perspektiv og tilgang til design har udviklet sig fra udelukkende at fokusere på æstetik til at omfatte en løbende, udviklende proces, der er dybt integreret i virksomheden.

Ved at gentænke design som et grundlæggende element kan virksomheder opnå betydelige positive ændringer. Men dette skift kræver lederskab, visioner og en vilje til at udfordre status quo.

*Kilder: https://intelligence.weforum.org/topics/a1Gb0000000pTDMEA2