INDSIGT

I del 1 af denne artikel undersøgte vi de kulturelle og filosofiske synergier mellem dansk og japansk design og så nærmere på, hvordan den fælles æstetik og de fælles principper danner grundlag for et potentielt samarbejde. Vi undersøgte den minimalistiske tilgang og begrebet "Ma", som begge kulturer værdsætter, og fremhævede aktuelle tendenser og den gensidige beundring, der muliggør en frugtbar kulturel udveksling.

Den anden del af vores undersøgelse handler om de praktiske udfordringer og strategiske processer, der er forbundet med at eksportere dansk designviden til Japan. Mens den teoretiske overensstemmelse mellem designfilosofier i Danmark og Japan er tydelig, kræver den faktiske markedsadgang en dybere forståelse af det japanske forretningslandskab, tillidsskabende mekanismer og skræddersyede markedsføringsstrategier. Danske designbureauer skal navigere i kulturelle nuancer, etablere stærke lokale partnerskaber og tilpasse deres tilgang, så den vækker genklang hos japanske forbrugere og virksomheder.

Det første skridt i en succesfuld eksport af dansk designviden til Japan er at forstå markedsdynamikken. Grundige markedsundersøgelser er afgørende for at forstå de specifikke behov, præferencer og tendenser inden for den japanske designsektor. Det indebærer at analysere forbrugeradfærd, konkurrencesituationen og identificere huller, som dansk design kan udfylde. Sideløbende med markedsundersøgelser er det afgørende at opnå kulturelle kompetencer. Det betyder, at man skal udvikle en dyb forståelse af japansk kultur, forretningsetikette og kommunikationsstil, som omfatter betydningen af hierarki, vigtigheden af gruppeharmoni og den omhyggelige opmærksomhed på kvalitet og detaljer.

Opbygning af lokale partnerskaber er et andet vigtigt aspekt af denne proces. At danne strategiske alliancer med etablerede japanske designfirmaer kan give danske bureauer lokal indsigt og fodfæste på markedet. Disse partnerskaber bør være baseret på gensidig respekt, fælles mål og en klar forståelse af hver parts styrker. Opbygning af tillid er en gradvis proces i Japan; danske bureauer skal demonstrere pålidelighed, konsekvens og et ægte engagement i et langsigtet samarbejde. Deltagelse i fælles projekter, workshops og konsekvent kommunikation er effektive måder at opbygge og vedligeholde tillid på.

Det er også vigtigt at skræddersy marketing- og præsentationsstrategier, så de passer til det japanske marked. At lave marketingmaterialer, præsentationer og virksomhedsprofiler på japansk viser respekt for det lokale sprog og gør det lettere for japanske partnere og kunder at forstå og engagere sig i dine tilbud. Japansk forretningskultur værdsætter detaljerede præsentationer og notetagning, så det er vigtigt at sikre, at dine præsentationer er interaktive, visuelt tiltalende og tilgængelige på forskellige enheder, herunder tablets til uformelle sammenhænge.

For at få succes med at eksportere dansk designviden til Japan bør danske bureauer anvende en flerfacetteret tilgang. For det første kan udnyttelse af fælles designfilosofier fremhæve det fælles grundlag mellem dansk enkelhed og japansk minimalisme. Brug af casestudier og eksempler på vellykkede tværkulturelle designprojekter kan illustrere potentialet i dette samarbejde.

En anden effektiv strategi er at engagere sig i vidensdeling. Udvikling af hvidbøger, forskningsrapporter og fælles publikationer i samarbejde med japanske partnere kan fokusere på fordelene ved danske designprincipper, og hvordan de kan integreres i japanske projekter. Denne vidensdeling kan også omfatte webinarer, workshops og seminarer, der samler eksperter fra begge kulturer for at diskutere og udforske designinnovationer.

Det er vigtigt at fremhæve bæredygtighed og innovation, da japanske forbrugere og virksomheder har en voksende interesse for disse områder. Dansk designs vægt på bæredygtighed bør være et primært salgsargument, der viser innovative projekter, som er i overensstemmelse med Japans fokus på miljøbevidsthed og bæredygtig praksis.

Deltagelse i kulturelle udvekslingsprogrammer kan forbedre samarbejdet yderligere. At deltage i initiativer som designworkshops, udstillinger og konferencer i Japan giver mulighed for at netværke, dele viden og demonstrere dansk designekspertise på første hånd.

Investering i en langsigtet tilstedeværelse i Japan er afgørende for vedvarende succes. Etablering af en dedikeret forretningsenhed eller repræsentant i Japan signalerer engagement og giver et lokalt kontaktpunkt for løbende samarbejde og kundesupport.

En transformativ bølge skyller gennem Japan og markerer et markant skift i landets startup-økosystem. En nylig artikel i The Japan Times fremhævede et innovativt mentorprogram, der har til formål at katapultere japanske startups på et senere stadie ind på den globale scene. Dette initiativ er ikke bare en strategi; det er et vidnesbyrd om det skiftende tidevand i Japans forretningslandskab.

Den yngre generation af iværksættere står i spidsen for at drive Japan mod en mere udadvendt fremtid. Deres ambition er klar: at bryde gennem traditionelle barrierer og gøre Japan til et tilgængeligt knudepunkt for international forretning. Dette skift stemmer godt overens med den danske tilgang til design og levevis, som lægger vægt på innovation, bæredygtighed og en afbalanceret livsstil.

Tokyo Metropolitan Government's vision, der er skitseret i den langsigtede strategi for 2021, sigter mod at positionere Tokyo som "den mest startup-venlige by i verden". Med Tokyos ambition om at blive en global startup-by er der store muligheder for samarbejde og vækst på det japanske marked. Den yngre generations fokus på internationale perspektiver og innovativ praksis stemmer overens med den danske designfilosofi, som integrerer funktionalitet, enkelhed og en holistisk tilgang til livet. Denne konvergens skaber grobund for, at danske designbureauer ikke kun kan eksportere deres designviden, men også dele deres livsstil og påvirke, hvordan rum skabes og opleves i Japan.

Eksport af dansk designviden til Japan er en lovende, men også udfordrende opgave. Ved at omfavne kulturelle nuancer, opbygge stærke lokale partnerskaber og skræddersy markedsføringsstrategier kan danske designbureauer med succes navigere på det japanske marked. Overensstemmelsen mellem danske og japanske designfilosofier giver et stærkt fundament for samarbejde, mens en strategisk og tålmodig tilgang sikrer langsigtet succes. Da begge kulturer fortsat beundrer og lærer af hinanden, er potentialet for innovative og virkningsfulde designløsninger enormt. Med Tokyos strategiske satsning på globalisering og på at blive en startup-venlig by er der nu flere muligheder end nogensinde for danske designvirksomheder for at etablere en stærk tilstedeværelse og trives på det japanske marked.

Denne artikel er skrevet af Ole Takai, og lyden er lavet med AI.

Ole Takai, Client Director og Concept Designer hos Twenty Eighty, kombinerer på unik vis dansk og japansk indflydelse i sit arbejde. Opvokset med dansk-japanske forældre i Danmark og dybt forbundet med sine japanske rødder, har Ole tilbragt meget tid i Japan. Han begyndte sin karriere inden for grafisk design og webudvikling og har udvidet til strategisk design og forretningsudvikling i løbet af de sidste 19 år, hvor han har påtaget sig forskellige roller inden for bureauer og startups.

Der findes ikke en universalløsning på tværkulturel forståelse og design. Det ligger i nuancerne, mange års erfaring og praktisk knowhow. I næsten to årtier har vi været dybt interesserede i den kulturelle dynamik inden for design, især hvordan den udvikler sig mellem Danmark og Japan. Ved at observere, arbejde med og interviewe japanske virksomheder forsøger vi at fremhæve nogle af de vigtigste aspekter og muligheder i et bredere perspektiv. I denne artikel i to dele håber vi at kunne give et indblik i, hvordan danske virksomheder med viden om design kan få succes i Japan.

Designviden integrerer de indsigter, principper og metoder, der ligger til grund for effektiv designpraksis. Det handler ikke kun om æstetik, men involverer en dyb forståelse af brugernes behov, kulturelle kontekster og produkternes og tjenesternes funktionalitet. I Danmark er designviden kendetegnet ved et fokus på enkelhed, bæredygtighed og brugercentreret design, hvilket stemmer godt overens med den japanske værdsættelse af håndværk, opmærksomhed på detaljer og funktionel skønhed.

Både dansk og japansk design er forankret i en minimalistisk tilgang, der værdsætter enkelhed, funktionalitet og naturlige materialer. Denne fælles designfilosofi er tydelig i den udbredte påskønnelse af rene linjer, rene rum og den gennemtænkte integration af form og funktion. Dansk designs "less is more"-tilgang passer perfekt sammen med den japanske "Ma"-æstetik, som understreger vigtigheden af plads og skønheden i enkelhed.

Begrebet "Ma" i japansk design henviser til den bevidste brug af negativ plads for at skabe en følelse af balance og harmoni. Det er pausen eller intervallet mellem objekter, lyde eller handlinger, som giver hvert element mulighed for at træde frem og ånde. Dette princip kan ses i traditionel japansk arkitektur, haver og endda i hverdagsgenstande. Ved at inkorporere "Ma" opnår design en følelse af ro og fred og understreger vigtigheden af det, der er usagt eller ugjort. Det er i tråd med dansk design, hvor man fjerner unødvendige elementer for at fokusere på det væsentlige og skabe en underspillet elegance.

På det seneste har der været en voksende tendens i Danmark til at fokusere på japansk design. Denne gensidige beundring har ført til en krydsbestøvning af ideer og praksis. Danske designere lader sig i stigende grad inspirere af japansk håndværk, mens japanske forbrugere og virksomheder omfavner den slanke, funktionelle æstetik i dansk design. Denne tendens fremmes af en kulturel udveksling, der hylder styrkerne i begge designtraditioner.

Denne indflydelse rækker ud over design. For eksempel er det japanske køkkens popularitet i København steget voldsomt, og der er åbnet adskillige sushibarer, ramen-butikker og izakayas over hele byen. Danske kokke inkorporerer japanske teknikker og ingredienser i deres kulinariske praksis og skaber fusionsretter, der glæder både danske og japanske ganer. Denne kulturudveksling beriger begge samfund og fremmer en dybere forståelse for hinandens traditioner og innovationer.

I del to af denne artikel vil vi undersøge, hvordan designviden kan eksporteres, hvilke muligheder der er, og hvilke barrierer der skal overvindes - så lad os holde kontakten.